Bæredygtighed

10 gode dokumentarfilm om bæredygtighed

Hvad er oekologisk bomuld

Mangler du forslag til aftenunderholdingen? Vil du gerne vide mere om, hvordan en bæredygtig livsstil kan se ud? Her er 10 gode dokumentarer om bæredygtighed, der tager vigtige emner op.

Måske har du allerede set “Cowspiracy”, som inspirerede dig til at tage dine madvaner op til efterretning. Måske er du simpelthen den største dokumentarnørd i nordeuropa, og du har allerede set alt, hvad Netflix har at byde på. Måske vil du gerne vide mere om bæredygtighed, men du har svært ved at vide, hvordan du skal lære mere.

Dokumentarfilm er et perfekt medie, når det kommer til formidling af lettere kompliceret information. De er underholdende, informative og inspirerende. Vi har derfor lavet en liste med 10 dokumentarer om bæredygtighed, der er værd at se.

Pure Basic er en webshop, der er grundlagt på en vision om bæredygtighed og en bedre fremtid for vores børn. Pure Basic er baseret på idéen om, at bæredygtighed er nødvendigt for, at fremtidige generationer overhovedet har en chance. Pure Basic er en ung og ambitiøs virksomhed, der vil gøre det nemmere for forældre at vælge bæredygtigt. Vi tror på at bæredygtigt børnetøj er fremtiden.

Tøjindustriens betydning og bæredygtighed

I Europa er tekstilindustrien nummer fire på listen over størst miljøbelastning. Det kan derfor betale sig at gøre noget ved vores tøjforbrug, og det er helt sikkert også en af Pure Basics kerneværdier. Vi tror på lidt men godt. I vores blog kan du læse flere af vores indlæg, der netop behandler tøj og bæredygtighed, og du kan lære mere om, hvordan du vælger bæredygtigt tøj.

Bæredygtigt tøj er produceret, forhandlet, brugt og nedbrudt på måder, der tager højde for miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

Du kan læse mere om de forskellige typer af bæredygtighed i indlægget “Hvad er økologisk bomuld? – Skal mit børnetøj være økologisk?”

Dokumentarfilm om tøj, tekstilindustrien og mode

1. The True Cost

Dokumentarfilmen “The True Cost” udkom i 2015. I filmen optræder blandt andre den berømte modedesigner Stella McCartney, Livia Giuggioli og Vandana Shiva. Filmen behandler vores tøj, dem der laver det, og hvilken effekt det har på miljøet. Læs mere om filmen på IMDb, og se den her på siden eller på Youtube.

2. The Clothes We Wear

Tysk dokumentar fra 2020. To journalister går undercover for at få et indblik i nogle af tekstilindustriens fabrikker, hvor tøjet, vi har på, kommer fra. Filmen viser hvor ødelæggende tøjindustrien kan være for miljøet, og hvordan virksomheder udnytter forbrugernes ønske om bæredygtighed til at sælge mere. Du kan se filmen på Youtube eller her på siden.

3. The Conscience of Clothing

Tysk dokumentarserie fra 2020. Serien undersøger modeindustrien fra flere vinkler ved at besøge mange forskellige mennesker på mange forskellige niveauer. Læs mere om dokumentarserien på IMDb. Du kan se hele serien på Youtube og her på siden – der er i alt 1 time og 40 minutter spilletid. Du kan sætte engelske undertekster på, hvis dit tyske er en smule rustent.

4. The Price of Fast Fashion

Dokumentarfilm fra 2018, der handler om, ja… hvad udviklingen, som vi er i fuld sving med, koster. Det er en dokumentar produceret af BBC, der vil finde ud af, hvad det faktisk koster at købe sit tøj billigt. Du kan se filmen på Youtube eller her på siden.

5. Where the Future of Fashion is Headed

Dokumentarfilm fra det uafhængige medieorganisation VPRO, der startede i 1926. Dokumentarfilmen undersøger modeindustriens sammenhæng med miljøbelastning og klimaforandringer. Den inviterer til samtale og diskussion af, hvordan ændrer vi den retning, som modeindustrien er på vej ud af nu. Du kan se filmen på Youtube eller her på siden.

Hvordan lever man bæredygtigt?

Du har hørt ordet ‘bæredygtig’ forfærdelig mange gange efterhånden. Hvad betyder det? I ordbogen finder man denne definition af bæredygtighed: ”som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater (i en bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag”. Det vigtigste at tage med herfra er: holdbar. Bæredygtighed betyder holdbare løsninger inden for det givne felt. Bæredygtig energi er derfor ikke noget, der bliver brugt op. Bæredygtig mad er ikke noget, som dræner og ødelægger miljøet, det skal vokse i. Bæredygtigt liv er ikke noget, der er på bekostning af andres.

Der er mange grunde til, at du har hørt ordet ‘bæredygtig’ blive nævnt så mange gange. Det er nødvendigt, at vi hver især gør det, vi kan for at gøre livet og verdenen holdbar, da der er nogle meget mørke skyer over fremtiden lige nu. Ethvert bidrag er kærkomment, og du må ikke blive demotiveret af, at du nogle steder ikke kan være 100% bæredygtig. Som Sylvia Earle har udtrykt det: “No one can do everything, but everyone can do something.”

Dokumentarfilm om bæredygtighed og livsstil

6. Minimalism: A Documentary about the Important Things

Dokumentaren handler om et vennepar, der opdager friheden ved færre ting. Den gennemgår, hvordan og hvorfor minimalisme blev en del af deres liv, og hvordan det kan give mening i dit. Læs mere om filmen på IMDb. Du kan finde dokumentaren fra 2015 på Netflix.

BONUS: De to mænd, The Minimalists, har lavet endnu en film, The Minimalists: Less Is Now, i 2021. Den kan du også finde på Netflix.

7. Tidying up with Marie Kondo 

Måske du allerede har set den – den tog i hvert fald verden med storm. Hvad har den med en bæredygtig livsstil at gøre? Tjo, den kan eksempelvis hjælp dig med at få ryddet ud, hvis du vil leve mere som minimalisterne. Marie Kondo kan måske også hjælpe dig med, at skille dig af med ting, som kan få et nyt liv et andet sted. Dermed skal der ikke laves så mange nye ting, da vi kan cirkulere det, vi har i forvejen. Du kan se serien på Netflix.

8. Cowspiracy (og Seaspiracy)

Her er en af de mere kontroversielle på listen, men ikke desto mindre er “Cowspiracy” en klassiker, når det kommer til dokumentarer om bæredygtighed. Dokumentaren er fra 2014, og den behandler kødindustrien, økologi og plantebaserede alternativer. Dokumentaren retter sig mod bæredygtig mad og landbrug. Den berygtede dokumentar finder du på Netflix.

BONUS: I 2021 udkom “Seaspiracy”, der undersøger bæredygtig fiskeri, plastforurening af havene og certifikater. Den kan også findes på Netflix.

9. No Impact Man

Dokumentar fra 2009, der følger en familie i et år, hvor de forsøger ikke at udgøre nogen miljøbelastning. Navnet på dokumentaren henviser til dette, da det på engelsk lyder “making no net enviromental impact”. Du kan læse mere om filmen på IMDb. Du kan se filmen på Youtube eller her på siden.

10. Just Eat It

Den sidste film på listen er dokumentaren “Just Eat It” fra 2014. Filmen handler om madspild og den industri, der producere maden vi spiser (og også alt det vi ikke får spist). Filmen kan findes ikke på hverken Youtube eller Netflix. Du kan i stedet finde den på Vimeo og iTunes. Der er tale om en betalingsfilm, så det koster lidt at leje eller købe den.

Læs mere om filmen på deres hjemmeside.

Vil du være del af en bæredygtig udvikling?

Er du interesseret i bæredygtigt tøj? Vil du gerne støtte etisk produktion af mode? Så er du kommet til det helt rigtige sted.

Velkommen til Pure Basic! Her finder du et fantastisk udvalg af bæredygtigt børnetøj, der er er enten GOTS-certificeret, OEKO-TEX®-certificeret eller lavet af økologisk bomuld.

Du kan se hele vores udvalg af babytøj i størrelse 0-2 år her, vores skønne udvalg af drengetøj i størrelse 2-12 år her og vores lækre udvalg af pigetøj i størrelse 2-12 år her.

Du kan også læse mere om os og vores vision ved at trykke her.

logo

Pure Basic

             – fordi bæredygtigt børnetøj er fremtiden