Jou Quilts vægtæppe Shilpa 90 x 120 cm
Jou Quilts vægtæppe Shilpa er lavet i quiltet patchwork og 100% økologisk bomuld.
Jou Shilpa er designet i brunlige og grønne naturfarver, som brydes af en lille lyslilla joker. I alt fire farvede rektangler og kvadrater pryder vægtæppet og dækker fladen, men uden at overlappe. Denne komposition giver tæppet et let udtryk, som balanceres af de mørke grønne og brune farver, som tilfører dybde og tyngde. Er du interesseret i andre farvekombinationer, bør du tjekke vores modeller Moona og Sonia.
Med vægtæppet Shilpa får du både smukke farver på væggen og god akustik i rummet. De vertikale syninger giver en elegant visuel effekt og en vaflet overfladetekstur, som absorberer støj og skaber et behageligt lydbillede og stemning i hjemmet. Vægtæppet har en løbegang på bagsiden i både top og bund, så det nemt kan hænges op på væggen.
Vægtæppet er designet i Danmark og fremstillet på en lille systue i Indien. Det fine håndværk tilføjer små variationer og særtegn, som gør hvert Jou Quilts produkt unikt. Både design og materialer er langtidsholdbare, så tæpperne kan genanvendes eller bruges i andre sammenhænge. For eksempel kan de syes om til puder, eller bruges på sengen eller i sofaen.
Vægtæppet Shilpa måler 90 x 120 cm, men findes også i den mindre variant Shilpa mini, som måler 50 x 70 cm.
Er uheldet ude, bør tæppet sendes til rens.
Om Jou Quilts
Jou Quilts boligtekstiler er designet med økologi, bæredygtighed, genbrug og æstetik i centrum. Alle produkterne er fremstillet i blødt, økologisk bomuld og designet i smagfulde farvekombinationer og grafiske mønstre. Så du kan indrette dit hjem med både god samvittighed og stil.
Jou Quilts er et dansk brand grundlagt Line Meldgård Hviid i 2019. Line syede sit første quiltede tæppe i 2007, da hun ventede sit første barn, og dermed var ideen til Jou Quilts født. Siden har hun udviklet en komplet kollektion af fine quiltede vægtæpper, dækkeservietter, grydelapper, kurveservietter, viskestykker, tevarmere og tæpper, og du finder et stort udvalg her hos Pure Basic.